Velkommen til forårssæsonen 2023

Del siden

Hjørring Folkeuniversitet synger året i gang med opera

Der er opera, kunst og eventyr på programmet, når Hjørring Folkeuniversitet i midten af januar byder alle i Hjørring kommune velkommen til ny sæsonstart i Kunstbygningen i Vrå, hvor Svend Engelunds smukke landskabsmalerier vil udgøre baggrundstapetet for alle tiders rejse ind i operaens vidunderlige verden – en rejse der sidst på sæsonen slutter med autentiske opdagelsesrejsende i nord og syd.

Hjørring Folkeuniversitet er for alle i hele kommunen – fra Hirtshals til Vrå og fra Sindal til Løkken. Dette gælder også opera, især når formidleren kan sit stof. Derfor er det også Hjørring Folkeuniversitet igen har allieret sig med musikhistoriker Jan Mygind, som er kendt for at trække folk af huse, når det gælder formidling af musik på en højt og underholdende niveau. Der er med andre ord tre gode vintereftermidddage i vente den 18. , 25. januar og 8. februar. Alle eftermiddage fra 16.30-18.30 med tid til at nyde kunsten på væggene, en lille overraskelse og ikke mindst fordybe sig i tre af operaens store ikoniske værker, hvor vi skal følge Orfeus ned i dødsriget til sin elskede Euridike i Monteverdis Orfeo –  lytte til den tragiske historie om Violetta, der ofrer sig selv i kærlighedens tjeneste i La traviata af Giuseppe Verdi – og sluttelig følge det hårrejsende drama om hævn, ære og vanvid i Elektra af Richard Strauss. Jan Mygind skuffer aldrig og slet ikke når det drejer sig om at komme tæt på dramaet, musikken, komponisten og den historiske kontekst i disser operaer. Ved man intet om opera er dette en rig lejlighed til at lade sig forføre og måske ryste fordomme af sig. Ved man meget om opera er dette omvendt en rig lejlighed til dyrke sin interesse i smukke omgivelser, få opfrisket sin baggrundsviden og indhente nye perspektiver.

 

Opdagelsesrejser
Som en ekstra lille krølle på sæsonens foredragsrække, og som fortsættelse af sidste sæsons populære foredrag om danske opdagelsesrejsende, har Hjørring Folkeuniversitet atter truffet aftale med 
seniorforsker Anne Haslund Hansen, Nationalmuseet,
mandag den 20. marts kl. 16.00-18.00 (bemærk ændring af tidspunkt) på UCN, på UCN, Skolevangen 45, Hjørring 


Anne Haslund Hansen fortæller om Frederik Ludvig Nordens 100 dage på Nilen, hvis rejseberetning blev en anledning til Carsten Niebuhrs Den Arabiske Rejse.


Pris: 100 kr. Dog kun 50 kr. for unge under 26 år. Tilmelding ikke nødvendig.


Kort derefter:
Torsdag den 30. marts kl. 16.30-18.30 på UCN, Skolevangen 45, Hjørring
holder museumsinspektør & ph.d. Peter Andreas Toft, Nationalmuseet
foredraget: Kærlighed, konflikter og koloniale relationer

Foredraget sætter den såkaldte 'Konebådsekspedition' i nyt lys. Peter Andreas Toft vil fortælle om den 830 km lange og begivenhedsrige sejlads i skindbetrukne konebåde fra kolonien Nanortalik til Ammassalik i Østgrønland i 1883-1885.

 


For mere information: www.hjoerringfolkeuniversitet.dk – eller find oos på Facebook



 

Del siden